Hjem | Links | Team Guren | Teknik | Baner & tider | Køb/Salg | Leatt-Brace | Oliver | Sverige |
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Baner i Sverige
Oversigt over baner i sverige, hvordan kommer vi til banen-åbningstider m.m.
 Danny og Micki Dahl startede med at køre og træne i Sverige for over 10 år siden. De har kørt på de fleste af banerne i skåne, samt en del i resten af Sverige.
Danny og Micki har været medlem af Forskellige Svenske klubber gennem årene.
På denne side kan du finde en udførlig beskrivelse af de Svenske baner vi kender.
Hvordan du finder banen, træningstider og kort i den udstrækning det er muligt. Samt hvordan du kommer ud og kører løb i Sverige hvis du er interesseret i det.
Her vil også komme nogle tip der måske kan spare dig for nogle penge når eller hvis du vælger at tage til Sverige for at træne eller køre løb.

Se nederst på denne side hvordan du tilmelder dig løb i Sverige.  og hvilken klasse du tilhører.
Tranen
80 kilometer fra Helsingborg ligger den nok aller fedeste bane af alle i Sverige. Tranen ligger i Småland, på en form for klippe forhøjning.
Banen har en masse store op og ned kørsler og er ikke noget vi har lignende i Danmark.
Underlaget er fint blødt lysegråt grus, ligner lidt sand men er ikke lige så blødt. på Tranen er dee ikke vandt til Danske kørere så medbring Svenske penge.
Fra Helsingborg kører man ad E4 mod Stokholm. Ca 70 kilometer ude ad E4 kører man igennem Markaryd. Næste by er Strömnäsbrukog her ligger banen. Tag afkørslen mod Strömsnäsbruk Her står en 4-5 meter høj elg ved Afkørslen. Kør op og til Højre. !00 meter fremme skal du til venstre men kun nogle få meter, og så skal du til højre ind på en grusvej.
Du kan se lågen ind til banen ude fra asfaltvejen, og der ligger en masse store bunker træstammer til højre for grusvejen.
Træning på banen er tirs/torsdag 17.00 - 21.00 og lørdag 13.00 - 16.00
Der er vaskepladser på banen, men de er sjællent i brug.
Vintertid så længe banen kan bære det, tjek med klubbens hjemmeside
Lørdag og søndag 13.00 - 16.00

Link til hjemmeside:    http://www.mktranan.com/
SAXTORP
 

De fleste har nok hørt om Saxtorpbanen, og rigtig mange Danskere bruger banen hver week-end.

Det er nok den bane i Sverige der kommer flest Danskere på.

Hvis du kommer fra broen, følger du motorvejen  E6-E20 mod Landskrona. Kør af afkørsel mod Bjuv . Drej til højre på broen og kør ligeud til fu møder en lille rundkørsel, her drejer du til højre og du har banen inde på din højre side.

kommer du fra færgen kører du sydover mod Malmø. Du skal passere Landskrona før du begynder at kigge efter afkørslen mod Bjuv. 

Saxtorpbanen er en Sandbane med internationalt snit, og er en af de førende baner i Sverige. Du kan betale med danske penge, og når der ikke er risiko for frost mer er der også mulighed for at vaske motocykel efter endt træning.

Træningstider:

Vintertid  Lørdag og søndag  fra 10.00 til 14.00

I sommertiden er der lukket om søndagen men åben om onsdagen fra 17 til 20.00
AFSTAND FRA BROEN  ca. 25 km

Link til banen:   http://www.landskronamotorklubb.nu/


BÖGESLUND
 

Ligger tæt ved sturup lufthavn, og er en af vores foretrukne baner pågrund af banens beliggenhed og natur. Banen har lidt af hvert slags underlag. En del af banen er regulær hårdbane, mens der også er dele af banen der minder lidt om sandbane. Banen bliver meget hullet i løbet af en træning, og er nok noget af det bedste træning man kan finde om sommeren.

Banen er lukket om vinteren og åbner først til april.

Banen har også en lille microbane, ikke noget særligt men der er der plads til de små også kan få kørt lidt.

For at finde Bögeslund skal man køre ud ad motorvej E65 og dreje af mod mod Sturup lufthavn. Når man kører ind foran lufthavnsområdet, faktisk lige foran ankomst og afgangs hallen, drejer man til venstre og følger vejen langs lufthavnen. Kør ca 4-5 km ud af denne vej. På venstre side af vejen står et lille skilt med pil mod motocrossbanen. Her drejer man til vestre ad en grusvej og kører ca. en kilometer, og man er ved banen.

Man kan betale med danske penge, der er ikke de store vaskemuligheder, og man skal have sin bagpotte i orden da man her er nødt til at passe på støjen.

Træningstider:   Lørdag og søndag  11-15.00

Sommertid også tirsdag fra 17.30 – 20.30


(ps) pga.det varme efterår i år, har böges besluttet at holde åben så længe vejr og bane kan klare det, men den lukker for vinteren på et eller andet tidspunkt.
Hold øje med deres hjemmeside!!!

AFSTAND FRA BROEN CA. 25 KM

Link til banen:     http://www.anderslovsmk.se/


STURUP
Sturup banen ligger meget tæt på Bögeslund banen, men i stedet for at køre helt hen til lufthavnen i Sturup, skal du dreje til højre ca.500 m før lufthavnen, der står store skilte ud til vejen med Sturup racevay.
Sturup er en hårdbane på et flat stykke mark, men det betyder ikke at banen ikke er god. Sturup er en af de baner der hvert år arrengere Svenske mesterskaber. Banen har en del negative sving og er defor en teknisk krævende bane.
Ryttergården er asfaltbelagt og der er gode vaskemuligheder, både indendørs og udendørs.
Banen ligger op ad Sturup Raceway som er en racerbane, og i pauserne er der masser at se på gennem hegnet.
Sturup er lukket i vintertiden, men åbner til sommertid.
Træningstider:  tirsdag og torsdag  17.30 - 20.00 lørdag 10.00 -15-00
Du kan betale med danske penge på stedet.
AFSTAND FRA BROEN CA. 25 KM

Link til banen:     http://www.limhamnsmk.se/
Skannör
Kan ikke forklares, skal opleves. Banen ligger på selve stranden ved øresund, med udsigt over øresundsbroen. Prøv at foreslå en sådan pladsering i danmark, og du vil blive henrettet af natur og miljøbeskyttere.
Nå men i Sverige kan det lade sig gøre, og det er en sjov lille bane.
Banen er lagt ligesom i to avdelinger, en langs med vandet, og en lidt oppe mellem klitterne. Mærkligt nok er det ikke en desideret sandbane. Der er områder med meget sand, men der er lige så meget hårdbane, og da banen ikke har så meget maskinpark, er det en bane der bliver meget hullet.
Der er ikke de store muligheder for at købe noget på banen, så hav det hele med hjemmefra. Der er heller ikke de store muligheder for at få vasket, der er dog en vandhane med meget tryk, og det kan anbefales at vaske eller skylle efter træning, da øresund en gang i mellem krybber op i startfeltet ved stærk blæst.
Du kan ikke betale med danske penge, så sørg for at have svenske penge med.
Skannörbanen ligger på øen Skannör, lige syd for øresundsbroen.
Fra broen kører du syd på mod Trelleborg ad motorvej E6-E22.
Efter Vellinge drejer man til højre mod Skannör. Når man er kommet helt ud på øen fortsætter man til man rammer en rundkørsel, her drejer man til højre og kører ud for enden, hvor der er skilt til højre mod banen.
Træningstider:
Sommerttid:   Tirs/torsdag  17.30 - 20.00  lørdag 9.00 - 16.00
Vinter Oktober-marts  Lørdag 9.00 - 16.00  søndag  13.30 - 18.00

Om sommeren kan det anbefales at man efter endt træning hopper en tur i vandet, men gør det på den modsatte side af øen, her finder du strand der kan måle sig med de bedste strande i Danmark.
Du kører bare fra banen tilbage den vej du kom, men i rundkørslen kører du ligeud ca. 1 kilometer og du er ved stranden, det er hele turen værd.
AFSTAND FRA BROEN CA. 15 KM

Link til banen:     http://www.skanorsmk.se/
SKIVARP
Skivarp er en af vores favoritbaner. Her kommer stortset aldrig andre Danskere, fordi banen er meget sværd at finde frem til, men nu gør vi et forsøg på at afhjælpe dette.
Banen ligger i to etager, med ca. 10 meters højdeforskel. Dette gør at der er nogle sjove hop, og op og nedkørsler. Banen er for det meste en hårdbane, men den del der ligger på første sal har en del sand.
Banen har en del negative sving og er teknisk meget krævende. Banen er næsten altid rettet af, men kan ikke tage ret meget vand, så hvis det har regnet meget, kan det ikke betale sig at køre til Skivarp.
Banen har et godt klubhus, og fine vaskepladser, men tag danske penge med, da det ikke er altid de tager mod danske penge.

For at komme til banen kører du ad motovej E65 fra Mllmø mod Ystad.
Ved Skurup, (ikke Sturup) Drejer du til højre mod Skivarp. Når du kommer ind i Skivarp by, skal du dreje til venstre lige før du ellers ville have kørt over en jernbane. Kør et par hundrede meter til det næste store kryds og drej til højre hen over jernbanen. Nu skal du bare køre ligeud nogle kilometer, og så ligger banen inde på venstre side. Men her kommer problemerne. Der er ingen skilte fra vejen mod banen, og det ligner et gammelt industriområde, men du skal køre bag om en stor bygning som tidligere var en kartoffel fabrik, og så er du ved banen. Her bliver du også forvirret, for banen ligger på første sal, mens Banen er lukket i vintet perioden, og åbner ved sommertid.
Træningstider:   Tirsdag 17.00 - 20.00 og lørdag  11.00 - 15.00
AFSTAND FRA BROEN CA. 45 KM

Link til banen:     http://www.skivarps-mk.nu/


Visafjerda
Röverdalan, Visafjerda. Banen ligger 250 kilometer fra broen, i et smukt landskab på den østlige side af Sverige.
Banen er en ægte hårdbane med en masse hop, både små og meget store hop. Banen bliver meget hullet, og er et perfekt sted at træne hårdbane teknik.
På banen er der meget fine vaskeforhåld til motorcyklerne, og badeforhåld til kroppen.
Du skal have Svenske penge med til træningsgebyr da de ikke er vandt til udenlandske kørere.
Banen rykker d. 30-4-2006 ind i det fine selskab i Sverige da de skal afholde det åbne Svenske mesterskab i motocross.
For at komme til banen kører du til kristiansstad og fortsætter derfra videre ad E22 mod Kalmar. I Karlskrona tager du afkørsel rute 28 mod Emmaboda nordpå. Når du kommer til Emmaboda står der et stort gult skilt ved vejen (motocross) drej til venstre ved skiltet og du er ved banen.

Der er træning på banen lørdag 10.00 - 15.00

Banens hjemmeside:    http://www.vissefjardaek.tk/
TOMMELILLA
tommelilla er en af Sveriges VM baner. d. 3-4 Juni afholdes her VM i MX3 hvor bl.a Kasper Jensen deltager.
Banen er en rigtig sjov bane, med mange sværde detaljer såsom trappehop med 3 step, kørsel hen over asfaltbane, som i Næstved, samt meget andet.
Det meste af banen er hårdbane, men ca 500 meter af banen er meget sandbane, så meget at det kan sammenlignes med Uhre eller Holstebro.
For at komme til Tommelilla fra broen, kører du ad motorvej E65 mod Ystad. Ved Ystad kører du ad hovedvej 19 mod Tommelilla. Lige før Tommelilla ligger banen inde på venstre side. Der er store skilte med Svampa banan.
Banen har vaskepladser, men det er ikke altid de er åbne. Det kan anbefales at have svenske penge med da det ikke er altid du kan betale med danske.
Træningstiderne for i år er ikke fastlagt ennu, men der åbnes til sommertid, og sidste år trænede man onsdag fra 17.00 - 20.00 og lørdag fra 10.00 - 14.00
Banen er vinterlukket.
AFSTAND FRA BROEN CA. 65 KM

Banens hjemmeside:   http://www.tomelillamk.com/

ILSTORP
Ilstorp er en træningsbane uden startbom, som er beliggende i en nåleskov. Banen er en sandbane, og det er her vi fortrækker at træne op til sandbaneløb i Danmark. Banen har ikke noget klubhus, og du skal have Svenske penge med, men ellers er det en fin bane som næsten aldrig bliver rettet, så hvis du leder efter sandhuller, så er det her. Banen snor sig mellem træerne, og er omkring 3-4 meter bred inde i skoven. Men noget af banen ligger på marken uden for skoven og her er der også nogle gode hop. Her kan du også træne nedbremsninger fra høj fart i sandhuller.
For at komme til banen skal du Fra Malmø eller Lund, alt efter om du kommer fra bro eller færge, køre ad hovedvej 11 mod Sjöbo. 3 km før Sjöbo drejer du til højre mod Ilstorp, pas på Skiltet mod Ilstorp kommer pludseligt. Du kører nu 3-4 kilometer ud ad denne vej og banen kommer på din venstre side. Den kan være sværd at se, men du passere en grusgrav på venstre side, og lige efter drejer du til venstre ad en grusvej, og du er ved banen.
En lille advarsel. Hvis der ikke er nogen på banen, er det fristende at starte med at træne, men der går ikke mange minnuter før policen dukker op, og så er du i problemer.
Træningstider: kun sommer onsdag  16.00 - 20-00 søndag 11.00 - 15.00
AFSTAND FRA BROEN CA. 55 KM
HÖRBY
Hörby banen er en bane med et underlag næsten som Svebølle. Banen ligger Nede i et hul omkranset af skov. Her er det muligt at træne starter på beton ved startbommen. Banen har mange hop, og sving der ligger op ad skråningerne til skoven. Her er vaskeplads og klubhus, men her kommer ikke ret mange andre danskere så det kan anbefales at have Svenske penge med.
For at komme til Hörby fra broen kører du ad motovej E22 mod Kalmar og Kristiansstad. Fra færgen kører du syd på til landskrona og tager hovedvej 17 mod Eslöv. Kør gennem Eslöv og videre til du møder E22. her dejer du til venstre mod Kalmar og Kristiansstad. Nu er du på samme rute som hvis du kom fra broen. Du skal følge E22 til du kommer til Hörby, og lige efter Hörby drejer du til højre mod Äspinge. Kør forbi Äspinge og lidt efter vil du møde banen på din venstre side.
Træningstider kun sommer: tirsdag 17 - 20.00  lørdag 10 - 15.00
AFSTAND FRA BROEN CA. 70 KM

Banens hjemmeside:   http://www.hmck.nu/
HELSINGBORG
 

Helsingborgbanen er en hårdbane, beligende lige syd for helsingborg. Banen har mange hop og kan godt minde lidt om en forstørret supercrossbane. Banen er ikke så glad for vand,  da det er ler underlag. Den bliver meget hurtigt glat, og siden meget mudret. Men når den ikke er våd er det en sjov bane.
Her er klubhus og vaskeplads, og de er vandt til danskere, så du kan betale med Danske penge.
For at komme til banen fra broen, kører du motorvej E6/E22 mod Helsingborg. Kør af ved afkørsel ( helsingborg syd) kør mod centrum til du kommer til skilt hvor der står Höganäs og Ättekulla, her kører du til højre og ved næste lyssignal kører du til venstre mod Höganäs. Kør til nr 2 kryds og drej til højre og kør 500 meter til du ser skilt hvor der står motorstadion.
Helsingborg er klart den bane der har de bedste åbningstider, men kun om sommeren.
Træningstider:
Tirsdag og torsdag   17.00 - 20.00
onsdag                     11.00 - 15.00
lørdag og søndag      11.00 - 15.00
AFSTAND FRA FÆRGE CA. 5 KM
AFSTAND FRA BROEN CA 50 KM

Banens hjemmeside:   http://www.hbgmotocross.nu/


RIPA
Vil man ud og træne rigtigt sand, så er det Ripa banen ved Åhus.
Banen hører officielt til Kristianstad og det hedder klubben også.
Dette er en af Sveriges bedste baner, og det er ikke ualmindeligt at der er flere Danske kørere, end Svenske om vinteren.
Banen kan tåle ualmindeligt meget vand, og er også til at køre på det meste af almindelige vintre.
Denne vinter har der dog været behov for pigdæk nogle gange, men generelt er det den bane i Sverige der er bedst om vinteren.
Banen har internationalt snit, og her er vaskeplads og klubhus med salg af div.
Ripa har også en rigtig god 85cc bane som faktisk er mere sandet , og en 65cc bane.
Kommer man fra Færgen skal man starte med at køre ad motorvej E4 mod Stokholm. I Åstorp drejer man til højre ad hovedvej 21 mod Kristiansstad. Fra Kristiansstad kører man mod Åhus,  når man har passeret rinkaby varer det ikke længe før man møder et skilt mod Ripa. Her drejer man til højre mod Ripa, efter nogle kilometer krydser man en  hovedvej, kør lige ud til du møder banen på højre side.
Kommer man fra broen tager man motorvej E20/E6 nordpå. Efter Malmø drejer man til højre ad motovej E22 mod Kalmar.
Ca. 15 kilometer før Kristiansstad passerer man Absolut spritfabrik på højre side. Umiddelbart after skal man dreje til højre mod åhus.
Følg skiltene mod åhus, du skal dreje nogle gange. Når du møder et skilt mod Ripa skal du dreje til Højre og banen kommer på højre side 500 meter fremme.
På Ripa er de vant til Danskere, og du kan betale med danske penge.

Træningstider Vintertid:  lør/søndag  10.00 - 15.00
AFSTAND FRA BROEN CA. 120 KM
AFSTAND FRA FÆRGEN CA. 90 KM

banens hjemmeside:   http://www.smkkristianstad.com/
TECKOMATORP
Teckomatorp er ikke en stor vm bane, men en sjov lokal crossbane, hvor man ikke er så vandt til at se fremmede kørere. Alligevel er det et sted hvor man bliver taget godt imod.
Banens underlag er lidt blandet af grus, skovbund og lidt sand. Om sommeren bliver meget af banen til hårdbane, og den er ikke så god til det der med regn i store mægnder.
Banen er ikke så bred men ligger hyggeligt inde i en skov, og er omkring 1700 meter lang.
Her er et intermistisk klubhus, og her er vand, men ikke vaskeplads.
Du er her nødt til at have Svenske penge til at betale med.
For at komme til banen fra broen kører du nordpå ad motorvej E6/E20
Ved Landskrona drejer du af mod højre ad hovedvej 17. Lige før du kører ind i Teckomatorp by skal du dreje til venstre ad rute 106 mod Svalöv og Kägeröd. I Axelvold drejer du til venstre mod Duveke. I Duveke drejer du til venstre og frem til første gang til højre mod Ekeby. Lidt fremme ad denne vej ligger grusvejen til banen på venstre side.
Du kan kende vejen på at der er en stor jernlåge ind til vejen.
Her drejer du ind til venstre og kører nogle kilometer ud ad denne vej som går gennem skoven, vejen ender ved banen.
Træningstider vintertid:  10.00 - 15.00
(PS) tjek deres hjemmeside, der oplyser de tre dage før om der er åben den kommende week-end.
AFSTAND FRA BROEN CA 40 KM

Hjemmeside:   http://www.tct.se/
VEINGE
Banen er en blanding af sand og grus, om vinteren er det en rigtig god sandbane, og om sommeren er der områder der bliver lidt hårde.
Banen er udstyret med en masse rigtig sjove og også store hop. Masser af dobbelthop, trappehop og store platouhop.
Banen har internationalt snit, og det er et sted hvor man er vant til fremmede kørere.
For at komme til Veinge skal man fra Helsingborg køre mod Göteborg.
47 kilometer ude ad motorvejen skal man køre af til højre på afkørsel  mod hässleholm og laholm. på skiltet står der også trafikplads laholm.
kør ca 4,5 kilometer ud ad denne vej til du kommer til byen laholm. I byen skal du dreje til venstre ad Lagavägen mod nord. Efter ca. 2 km skal du dreje til venstre mod lilla tjäreby, ad Tjärbyvägen. lige når du kører ind i byen Lilla Tjäreby skal du dreje til højre ad Fridhemsvägen  mod Veinge.
Kør ca 3,5 km ad denne vej, den ændrer på et tidspunkt navn til Laholsvägen, det skal du ikke tage dig af, kør videre til vejen ender i et T kryds. Det er vej 117 som banen ligger på. Kør til venstre ca. 3 kilometer der er skilte mod motorbanen.
Banens træningstider er om vinteren lørdag fra 11.00 til 15.00
Om sommeren køres der også om tirsdagen mellem 17.30 og 20.30
Du kan betale med Danske penge, men det anbefales at veksle da det gør tingende lidt nemmere.
Afstand fra broen ca 90 km  fra færgen ca 35km.

Hjemmeside:   http://www.svenskidrott.se/organisation.asp?OrgElementId=42174
Ulricehamn
 

Bogebanan ligger 3 kilometer nord for Ulricehamn, og er en af Sveriges internationale baner.
Banen har stortset alle slags underlag og ligger meget smukt omkrandset af nåleskov og marker i et kupperet tærren.
For at komme til banen skal du køre fra Helsingborg mod Göteborg ad E6/E20. Kort før du kommer til Göteborg skal du tage afkørsel mod rute 40 - Borås/Ulrikehamn.  Kør til Borås og fortsæt videre mod Ulrikehamn, ca 80 kilometer fra Göteborg. I Ulrikehamn drejer du til venstre ad 46 mod Falköping, og ca 3 kilometer fremme er der skilt ind til banen.
Sørg for at have Svenske penge med, og husk miljøbakke, da du ikke kommer ud at køre uden.
Banen har åben tirsdag fra 17.00 til 20.00 og lør/søndag 13.00 til 17.00.
Banen er udstyret med et meget omfatende vandingsanlæg.  Der er kiosk og klubhus på banen samt bad.


MANGE ANDRE BANER
 

Vi kender mange andre baner, men så kommer vi lidt mere end 100 km væk fra færge og bro.
De baner vi her har beskrevet ligger alle i den sydligeste del af Sverige. Der er mange flere hvis man bevæger sig bare hundrede kilometer nord/nordøst fra færgen.
Hvis du alligevel skulle have behov fore at vide noget om baner i et specielt område, så send en besked i kontakt eller i gæstebogen, så skal vi se om vi kan hjælpe dig.
Vi vil i den nærmeste tid udvide oversigten over baner gradvis.


Tilmelding til løb i Sverige
Er du en af dem der gerne vil ud og køre løb i Sverige, men ikke helt ved hvordan du skal gribe det an, er her en vejledning i hvordan du gør.
FØRST skal du ind på www.anmälan.nu og oprette en profil på dig selv.
Når du kommer ind på forsiden, trykker du på billedet hvor der står förare.
Så åbner der sig en ny side hvor du ude i vestre side kan oprette dig som bruger ved at klikke på Ny registrering . Nu kommer du ind på en side hvor du skal udfylde alt de du kan. Ud for stad skriver du selvfølgelig din bostads kommune, og lav derefter en bindestreg og skriv Danmark .
Når du har udfyldt det hel sætter du et flueben i rubrikken Jag godkänner och har läst de allmänna villkoren . Herefter ligger der en tilmelding på den mail adresse du har angivet, og du kan gå igang.
Du skal nu bruge din mail adresse og det 8 cifrede tal du fik på din mail til at logge ind på tilmeldings siden.
På siden kan du oppe øverst klikke på tävlingskalender, og derefter finde det løb du vil deltage i og klikke på det.
Herefter går det hele næsten af sig selv... God fornøjelse.
Husk at du til en del af løbene skal have en EU licens.
klasse indeling i Sverige
Mange spørger til reglerne for hvilken klasse man skal tilmeldes i hvis man vil køre løb i Sverige.
Her er nogle retningsregler.

80cc Ungdom   12 - 15 år
MX2 U             13 - 16 år
MX2 Junior       15 - 19 år
MX1-3 Junior    16 - 19 år
Senior                20 - 55 år
Elit                     15 - 55 år

I Sverige har man ikke en indeling i a-b-c klasser men er udelukkende indelt i alders klasser indtil man opnår status som elite kører. Den status kan Svenske kørere opnå gennem et point system nogenlunde som det vi kender fra C klasserne i Danmark.
Så med mindre du er A kører i Danmark, skal du gå efter din alder.
Og alderen er bestemt ved at man rykkes op fra d. 1-1 det år man når aldersgrænsen.